Annonce

About admin

  • Bruger type: Privat nybygger

Beskrivelse

Er administrator på byggeside.dk

Ads / Latest items listed
Box-191

Færdig funkisvilla

Vi har færdigbygget vores hus i 2014 og er super glade for dette og er netop flyttet ind. vi er en familie på 2 voksne […]

ub21

Byggeri med helvetia huse

Vi har bygget et traditionelt typehus på 195kvm med integreret garage udover på 30kvm. vi har valgt at bygge et murstenshus med pudset facader og […]

Posts / Recent blog posts

Funkishus

En funkisvilla har en geometrisk form, et enkelt udtryk og er befriet for overflødig udsmykning.

Hvad er et funkishus?

Funkis kommer af ordet funktionalisme. En funkisvilla er et funktionalistisk hus med en meget klar, geometrisk form. Vinduer og døre er placeret asymmetrisk i den glatpudsede facade, som er helt uden overflødig pynt. Mange danske funkisvillaer er desuden dobbelthuse.

HVAD ER FUNKTIONALISME?

Funktionalismen var en retning inden for arkitekturen, som vandt frem i 1920’erne og 1930’erne.

Funktionalisterne lagde vægt på, at husets arkitektur skulle være styret af husets funktion og daglige anvendelse. Derfor blev vinduerne fx ikke placeret ud fra hensynet til symmetri, men i forhold til hvor der var brug for lys inde i huset, eller hvor der var mulighed for et godt kig ud i haven.

Dermed var funktionalismen et markant opgør med tidligere tiders pyntede og symmetriske arkitektur og fastgroede holdninger til æstetik og huses udseende.

Funktionalismen kom fra Holland og Tyskland og er især knyttet til den kendte arkitektur- og kunsthåndværkerskole Bauhaus i Tyskland, som eksisterede fra 1919 til 1933, hvor skolen blev lukket af nazisterne.

Funktionalismens frontfigurer i Danmark var bl.a. arkitekterne Arne Jacobsen, Mogens Lassen og Edvard Heiberg.

Mens arkitekter verdenen over lod sig inspirere af funktionalismen, som gav et markant nyt syn på byggeri, bolig og arkitektur, var almindelige boligejere noget længere tid om at tage funktionalismen til sig. Mange fandt de nye tanker for aparte og futuristiske, og derfor var funkisvillaen ikke ligefrem den almindelige boligejers drømmebolig.

Så selvom funktionalisme satte sit præg på både møbler, PH-lamper og revytekster, fik den kun lille indflydelse på enfamiliehuset. Der findes ikke så mange rendyrkede funkishuse i Danmark, hvorimod funkishusets lillebror, bungalowen, fik langt større udbredelse som familiebolig.

Hvordan er funkisvillaens arkitektur?

En funkisvilla er enkel og klar i sin form og sit udtryk og befriet for al overflødig udsmykning som fx friser, gesimser og ornamentik.

Bygningen har en klar geometrisk form med vinduer og døre, der er placeret frit i facaden efter funktionelle krav som lys eller udsigt.

De fleste vinduer er kvadratiske, men enkelte er runde, hvilket bryder det kantede udtryk. Der er næsten altid vinduer i facadens hjørner.

Oprindeligt var funkisvillaernes facader ikke nødvendigvis hvide, men kunne stå som blank mur eller pudset i indfarvet mørtel.

Udsmykning 

Selvom funkisvillaen er helt uden pynt, er smukke detaljer som gelændere, tynde sprosser i vinduer og andre bygningsdetaljer vigtige for husets helhedsindtryk. De bidrager netop til at give huset lethed i kontrast til den kompakte form.

Indvendigt kommer enkeltheden bl.a. til udtryk ved, at der er valgt glatte døre i stedet for fyldningsdøre.

Indretning

Funkisvillaen har en enkel indretning, ofte med store, regulære og lyse rum. Mange funkishuse har desuden 2 fulde etager. Dvs., at 1. salen ikke har skråvægge.

Det er en af de første hustyper, hvor der er tænkt over at skabe en velfungerende overgang mellem ude og inde. Det ses i form af både gode sydvendte stuer og altaner og terrasser, hvor man kan nyde solen.

Der er også tænkt på at integrere de nye tekniske muligheder, som industrialiseringen førte med sig. Et eksempel er huse med indbygget garage til familiens nye tekniske vidunder – bilen.

I funkishuse blev beton brugt på nye måder, fx til at skabe fritsvævende balkoner. Foto: Lisbeth Holten

Funkisvillaens vinduer er udført med tynde sprosser. Foto: Lisbeth Holten

Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for funkisvillaen?

Danske funkisvillaer er opført efter dansk håndværkstradition. De er bl.a. kendetegnet ved:

  • Murede facader, der i nogle tilfælde enten er pudset op eller malet. Udenlandske funkishuse blev ofte opført i jernbeton, det gælder dog kun få af de danske huse.
  • Indbyggede jerndragere, som gav mulighed for at lave større vinduespartier, hjørnevinduer og brede altaner uden understøtning (udkragninger) og runde hjørner.
  • Sortmalede jernvinduer med spinkle rammer. Den sorte farve fik vinduerne til at fremstå større.

Vand og varme

I løbet af 1920’erne blev det almindeligt med bad, toilet og centralvarme i enfamiliehuse. Centralvarmen stemte godt overens med funkishusets indretning.

Når man kunne placere radiatorer i opholdsrummene, var det ikke længere nødvendigt at indrette huset, så opholdsrummene lå samlet omkring en central skorsten.

Hvordan så haven til en funkisvilla oprindeligt ud?

Stort set alle funkishuse er arkitekttegnede, og arkitekten gjorde sig også tanker om havens indretning. Funktionalismen medførte nemlig ikke blot en ændring i opfattelsen af huset, men også i opfattelsen af haven.

Haven til funkisvillaen blev i lighed med huset udført med et funktionelt sigte med samspillet mellem hus og have i fokus.

Haven skulle ikke længere være en romantisk park eller en barokhave med symmetriske bede. I stedet blev græsplæner, buske og træer opfattet som elementer, der skulle placeres i forhold til hinanden i en kunstnerisk komposition.

Ligesom huset blev haveplanen udført med tanke på, hvordan haven blev oplevet, når man bevægede sig rundt i den eller kiggede ud på den inde fra huset.

Funkisvillaen er dermed en af de første hustyper, hvor samspillet mellem hus og have er i fokus.

Hvordan bliver funkisvillaen brugt i dag?

Funkishuse har siden 1990’erne været meget efterspurgte. Husenes enkle stil passer godt sammen med den minimalistiske stil, mange boligejere søger i dag.

Funkishusenes store popularitet har den fordel, at husejere, der har betalt ekstra for et funkishus, også er mere bevidste om at bevare husets stil og videreføre den ved ombygning eller tilbygning.

De rene linjer både ude og inde kan dog virke for nøgterne på nogle mennesker. Det kan føre til, at man prøver at gøre huset mere hyggeligt med fx bondehusvinduer eller fyldningsdøre. Men resultatet bliver sjældent vellykket.

I stedet for at prøve at lave huset om til noget, det ikke er, er det langt bedre at dyrke husets skarpe, rendyrkede udtryk.

Et funkishus er ofte et meget rummeligt hus. Men hvis der alligevel er brug for at bygge til, kan det være en udfordring at finde en god løsning. Et funkishus udgør ofte en færdig, fuldendt helhed, som det er svært at bygge videre på.

Hvilke fordele og ulemper har funkisvillaen?

Nogle af funkisvillaens særtræk som fx det flade tag, de pudsede facader og vinduer med jerndragere over kan være kilde til skader og kræver derfor løbende vedligeholdelse.

Fordele ved funkisvillaen 

  • Rendyrkede funkishuse er sjældne, og de har en helt klar og ren arkitektonisk stil, som mange værdsætter.
  • Funkishuse har ofte store, regulære og lyse rum.
  • I funkishuse er der tænkt over at skabe en god overgang mellem ude og inde, både i form af gode sydvendte stuer og altaner og terrasser.

Ulemper ved funkisvillaen

  • En funkisvilla kan kræve en del vedligeholdelse. Huset har ofte konstruktioner, som kan give tilbagevendende problemer. De pudsede facader kan få synlige revner og skal jævnligt vedligeholdes. Og jerndragere over vinduer og døre kan ruste med tiden.
  • Der kan være problemer med det flade tag, der let bliver utæt. Taget er måske også utilstrækkeligt isoleret.
  • Hjørnevinduer og altaner kan være bygget uden tilstrækkelig bæreevne, hvilket kan give revner.
  • Hvis huset er opført i jernbeton, kan armeringen i betonen blive gennemtæret. Det går ud over konstruktionens holdbarhed og kan give aftegninger af rust på facaden og revner i murværket.
  • Vinduer og døre ligger ofte meget yderligt i facaden. De er derfor mere udsatte for vejrliget og skal oftere vedligeholdes.
  • Er vinduerne ødelagte, kan det være svært at finde nye, der passer i husets stil. De oprindelige vinduesrammer var meget spinkle og ofte af stål.
  • Funkisvillaens smukke detaljer, fx gelændere og vinduessprosser, kan være svære og bekostelige at vedligeholde eller udskifte.
  • Det kan være svært at lave en vellykket tilbygning til huset, men heldigvis er funkishuse normalt meget rummelige.

Kilde: Bolius

Lav selv beton sofabord

Lav selv beton sofabord


Her kan du læse om hvordan du selv kan lave dit eget beton sofabord. Det er ikke en svær proces, men der kan gå lidt tid med det, da forberedelsen er yderst vigtig. Det er altså vigtigt at man får lavet selve rammen eller forskallingen ordentligt for at få et så godt resultat som muligt. Der er sikkert flere måder og holdninger til, hvordan man kan lave sit eget beton sofabord – her er beskrevet en mulighed:

Du skal bruge følgende:

  1. Østen finer eller melamin plade. Jeg har anvendt melamin plade, som jeg fik byggemarkedet til at skære i korrekte og helt lige mål.
  2. Sort fuge og fugepistol.
  3. Universalbeton 0-4 mm (Købt i Silvan)
  4. Murerspand til 40 liter
  5. Boremaskine med blandebor
  6. Rionet 4mm – jeg har anvent ikke galvaniseret
  7. Flamingoplader 5 cm tykkelse
  8. Afdækningstape
  9. Oxyd farve sort (Købt i XL Byg – oxyd)
  10. Afdækningsplast

Bygning af forskalling/rammen

Jeg har anvendt en melaminplade og fået den skåret i byggemarkedet – selve betonsofabordet skal være 100×100 cm, så jeg fik skåret pladen i 120×120 cm, så der er plads til støtteklodser bagved. Tykkelsen på bordet skal være 4 cm, men bordet må gerne se mere solidt og kompakt ud, så laver en kant rundt om som bliver 9 cm. Det vil være for tungt hvis der fyldes beton op til kanten på 9 cm – så vil vægten bliver tæt på 200 kg – men ved at anvende flamingopladerne så anvendes disse som fyld/beton, dog ikke helt ude ved kanten, som holdes fri ca. 4 cm, som så giver en tykkere endekant.

IMG_1257 IMG_1258 IMG_1259 IMG_1260 IMG_1261 IMG_1262 IMG_1276 IMG_1280

Det er vigtigt at forskallingen er stærk da beton vejer meget og let kan presse forskallingen i stykker, hvis den ikke er solid. Det er dog også vigtig at forskallingen let kan skilles af igen, når denne skal af – derfor har jeg lavet kantforskallingen længere end 100cm, så kan man efterfølgende slå den af med en hammer på det stykke der går udover.

Når alle 4 sider er sat på bunden (som jo bliver toppen) – så kan du med fordel lave en fin fugekant hele vejen rundt og i hjørnestykkerne. Dette gør at du får en fin afslutning, når forskallingen tages af og nøgle bløde kanter. Det er vigtigt at du ikke bare går igang med fugepistolen, men først sætter tape op på begge kanter således at der er ca. 1 cm fri mellem tape, hvor du så kan fuge. Når du har brugt pistolen tager du med en finger og trækker stille og ens hele vejen, så du får en fin fuge. Efterfølgende piller du tape af igen og nu har du en super skarp og lige fuge!


Støbning af betonbordet

Før du går igang med at blande cement så skal du være helt klar med forskallingen – sørg for at den er ren og ingen skidt i, sørg for at din fuge er helt tør, sørg for at dit rionet er klippet af så det passer til forskallingen, sørg for at din ramme er lagt på et plant underlag.

Jeg har anvendt universalbeton og til en ramme på 100×100 cm bruges ca. 4 poser a 25 kg. pr. pose – bemærk min tykkelse på 4 cm men lidt ekstra til selve bordkanten, der er 9 cm. Men køb hellere en pose cement for meget, den kan afleveres igen, hvis du ikke får brug for den. Du kan IKKE stå og mangel cement midt i processen!

Jeg har valgt en murerspand på 40 liter, det burde passe så jeg kan blande betonen i en arbejdsgang og da jeg vil have en sort farve i – så skal det være én arbejdsgang, da jeg ikke kan være sikker på at ramme samme farve igen, hvis jeg blander af flere gange.

Bland beton med vand og når det hele har en grøde så tilsæt oxyd farven. Jeg har tilsat ca. 3/4 af den bøtte jeg købte – hvilket svarer til 0,75 liter. Jeg har brugt ca. 100 kg. beton så ca. 7 % farve. Tilsæt farven til sidst og bland det godt rundt med din boremaskine påsat piskerisset.

Blandingen er nu klar til at blive hældt op i din ramme! Fyld nu rammen op ca. 2 cm og læg rionet på og fyld resten op igen.

Jeg har valgt at have en kant på 9 cm. Men hvis man fyldte op med 9 cm beton, så vil bordet blive alt for tungt så derfor har jeg tilskåret flamingoplader og lagt i midten af bordet. Jeg har holdt 3-4 cm fri ud til selve bordkanten og så hældt beton ned i dette hulrum, som så danner bordkanten,

Hullet i midten af bordet er til en pejseindsats – en opti-myst pej – som er ufarlig da flammerne dannes af vanddampe !

Når du har hældt al cement op i rammen så tag en hammer og bank forsigtigt rundt i kanten, stik fingrene i og prik lidt rundt, tag et lille brædt og træk henover cementen. Det er vigtigt med denne proces, da du således får boblerne ud!

Når du synes du har et fint resultat, så pak forsigtigt rammen ind i plastic. Når du pakker rammen ind i plastic får du en bedre hærdning og styrke i dit beton bord – så det er vigtigt!

Efter 2 dage er betonbordet klat til videre forarbejdning.

IMG_1290

lav selv et beton sofabord

IMG_1283 IMG_1284 IMG_1285 IMG_1286 IMG_1287 IMG_1288 IMG_1289 IMG_1291 IMG_1292


 

 

 

 

 

LED i nybyggeri

Udviklingen indenfor LED går stærkt, og teknologien kan med fordel bruges flere steder i byggeriet. Inden man kaster sig ud i at arbejde med LED bør man dog overveje ulemperne, lyder rådet fra el-installatør og LED-ekspert Rune S. Larsen.

Interessen for at få mere viden om – og ikke mindst anvende – de lys-emitterende dioder, LED, er stadigt stigende.

Potentielle besparelser kombineret med en grøn, miljøvenlig profil er blandt de ofte fremhævede fordele ved den relativt nye teknologi. Og udviklingen på LED-området er da også gået stærkt de seneste år, hvor lysudbyttet fra de små dioder er fordoblet på blot to år.

– Særligt sidste år gik det stærkt. Man forventer, at tempoet går lidt ned i år. Men det kommer bestemt ikke til at stå stille, siger Rune S. Larsen om udviklingen indenfor LED-teknologien det seneste års tid.

Rune S. Larsen har en baggrund som el-installatør og en omfattende, specialiseret videreuddannelse i LED-teknologien. Han har siden 2003 haft kontakt til forsknings-, udviklings- og produktionsmiljøer i ind- og udland, og har netop udgivet bogen ”Lys-emitterende dioder”. Bogen giver en praktisk og teknisk indføring i lys og lysdioder for fagfolk og henvender sig i særlig grad til el-installatører, arkitekter og ingeniører.

Rune S. Larsen giver her en vurdering af, hvilke fordele og ulemper der kan være ved at anvende LED i byggeri, som teknologien ser ud i dag.

Både fordele og ulemper
Effektiviteten i LED taler på overfladen sit tydelige sprog. Mens der i dag findes lysdioder med over 140 lumen pr Watt i handlen, er den amerikanske LED-producent Cree Inc. kommet op på 208 lumen pr Watt i laboratorietests. Og ifølge analyser fra US Energy Department ventes tallet at nå over 230 lumen pr Watt i 2018. LED-baserede armaturer kan imidlertid ikke nå samme effektivitet. Der findes et tab i driver-systemet der forsyner LED’erne, optikken der spreder lyset samt den termiske del der afleder varmen fra LED’erne. De mest effektive LED-baserede armaturer ligger omkring 100 lumen pr Watt, hvor LED-pærer kan ligge omkring 80 lumen pr Watt.

Til sammenligning ligger glødepærer på 13 lumen pr Watt, traditionelle lysstofrør på ca. 60, og C5-lysstofrør på 90-100 lumen pr Watt.

Ifølge Rune S. Larsen er der klare fordele ved at anvende LED. Da der ikke udsendes UV-stråler fra dioderne falmer det ikke stof og malerier, ligesom en meget lav varmestråling i front betyder, at der kan spares mange penge på ventilation, hvor LED installeres.

Et andet væsentligt plus ved at anvende teknologien er den – potentielt – lange levetid. Denne afhænger dog af selve systemets opbygning, montering og ikke mindst det miljø, som det installeres i. For hvor selve LED’en kan have en levetid på over 50.000 timer ved rumtemperatur, kan den reelle levetid for installationen være markant kortere, for eksempel 20.000 timer, da driveren, som LED’en er forsynet fra, ikke behøver at have samme levetid. Netop derfor skal der sættes større krav til dokumentation for den længere levetid for et samlet LED-armatur og ikke kun levetiden for LED’en.

Kræver egne armaturer
Da LED ofte installeres i eksisterende armaturer, som ikke er beregnet til LED, kan der også opstå alvorlige problemer. Installatører, der vælger at give sig i kast med opgaven har ganske enkelt ikke altid den fornødne know how.

– Det er et problem at man er nødsaget til at ombygge armaturerne. For el-installatører kan det blive et problem som påtager sig denne opgave uden tilstrækkelig ekspertise, understreger Rune S. Larsen overfor Building Supply.

Derfor forventes det, at man i fremtiden vil se flere hele LED-armaturer. For at vinde større indpas skal der da også LED-pærer ud på markedet, så forbrugerne selv kan udskifte dem og ikke må skifte hele armaturet, lyder Rune S. Larsens vurdering.

Store muligheder i nybyggeri
Brugen af LED i nybyggeri afhænger ifølge Rune S. Larsen i vidt omfang stadig af folks holdninger. Nogle mener, at teknologien er klar til at blive anvendt i kontorer, og der er lavet en del kontormiljøer, hvor 60×60 LED-baserede armaturer anvendes.

– Ser man på energieffektivitet alene, så er LED på et niveau, som matcher C5-lysstofrør. På pris er LED dog op mod tre til fire gange dyrere, når man vel at mærke ser på kvalitetsprodukter for begge dele. Og det er med til at afskrække mange fra at anvende det, siger Rune S. Larsen, og fortsætter:

– Dem der anvender LED i dag gør det ud fra en betragtning om ”den grønne profil”. I forhold til levetid og det, at der ikke anvendes kviksølv er LED rent miljømæssigt en bedre lyskilde. Men uden det hypede miljø-aspekt er der nogen vej endnu i forhold til kontorer på grund af lysdiodernes prisniveau og blændingstal.

På gangarealer derimod er der i dag muligheder, da der ikke sættes de samme krav til f.eks. blænding. Således er der basis for el-besparelser på op mod 40 – 50% ved at anvende LED sammenlignet med kompakte lysstofrør.

I nybyggeri gør det samme sig gældende på for eksempel toiletter, hvor LED kombineret med sensorer kommer på maksimum strakt – modsat de senkunder det tager lysstofrør. I receptioner og andre steder hvor lyset er tændt over 12 timer er der ligeledes gode besparelsesmuligheder.

Gevinsterne er dog størst ved nybyggeri, hvorimod der bør være større overvejelser, hvis man overvejer at udskifte eksisterende lysinstallationer. Det er i alle tilfælde nødvendigt med troværdig dokumentation, hvor eksisterende belysningsanlæg sættes i forhold til LED-anlægget. Herunder skal forelægge det energimæssige aspekt samt lysberegninger der viser overholdelsen af Danske Standarder.

Alt om jordvarme

Jordvarme

Du kan spare halvdelen af din varmeregning ved at udskifte et gammelt oliefyr med et jordvarmeanlæg. Læs om jordvarme er den rigtige løsning for dig, og hvordan installationen forberedes og gennemføres.

Hvornår skal du overveje jordvarme?

Hvis du har et gammelt oliefyr eller gasfyr, som skal udskiftes, bør du overveje jordvarme, for du kan spare halvdelen af dine varmeudgifter. Desuden har det siden 1. januar 2013 været forbudt at installere oliefyr eller gasfyr i nybyggeri. (I visse tilfælde er gasfyr dog undtaget fra forbuddet. Det gælder fx nybyggeri, der er dispenseret fra forbuddet samt nybyggeri, der opføres i områder, hvor der, ifølge varmeplaner vedtaget inden 1. januar 2013, er givet tilladelse til installation af naturgas.)

Jordvarme egner sig fint til et traditionelt centralvarmeanlæg, men det er især økonomisk attraktivt, hvis du har vandbåren gulvvarme i et eller flere rum. Jo større dit hus er, des mere sparer du ved at gå over til jordvarme.

Det er vigtigt at dit hus er velisoleret, hvis du skal skifte til jordvarme. Er det ikke godt isoleret, kan du ikke varme det tilstrækkeligt op.

Hvis du har elradiatorer, er jordvarme betydelig billigere i drift. Til gengæld skal du så etablere et vandbårent radiatorsystem.

Har du fjernvarme, kan det i de fleste tilfælde ikke svare sig at etablere jordvarme.

SE TEMA: Varmepumper

Hvad skal du overveje, før du går i gang?

Du skal have plads i din have til at grave de slanger ned, som leder jordvarmen – i form af opvarmet vand – ind til anlæggets varmepumpe. Regn med, at du skal have dobbelt så mange kvadratmeter tilgængeligt haveareal som det antal kvadratmeter, der skal varmes op. Det vil sige fx 300 kvadratmeter haveareal til et hus på 150 kvadratmeter.

Selve varmepumpen placeres normalt i et fyrrum eller et bryggers, fx der, hvor der har stået et olie- eller gasfyr. Varmepumpen er på størrelse med et stort køleskab.

Du skal også gøre op med dig selv, om du kan leve med at få gravet en større eller mindre del af haven op, typisk græsplænen. Her kan du trøste dig med, at plænen bliver pæn igen, og at jordslangerne ikke skader den øvrige beplantning.

Hvis du ikke har tilstrækkeligt haveareal, kan du overveje en luft til vand-varmepumpe, hvor der ikke skal graves jordslanger ned. Den ikke er helt så billig i drift som et jordvarmeanlæg, men stadig billigere end et nyt oliefyr.

Du skal sikre dig at boligen er velisoleret. Varmepumpen kan kun varme vandet, som sendes ud i radiatorerne, op til omkring 40-50 grader. Da varmen i vandet ved naturgas eller fjernvarme er på omkring 60-70 grader bliver radiatorerne ikke så varme ved anvendelse af varme fra jordvarme som ved varme fra fjernvarme, naturgas eller oliefyr.

LÆS OGSÅ: Luft til vand-varmepumpe 

Hvordan kommer du godt fra start?

Næste skridt er at bede om tilbud fra 2-3 kompetente og erfarne installatører. Du bør vælge installatører, som anbefales af de førende varmepumpefabrikanter, eller som er tilsluttet Kvalitetssikringsordningen for Varmepumpeinstallatører (se nedenfor under henvisninger). Nogle installatører sender en regning for at afgive tilbud, hvis ikke de får ordren. Spørg, før du beder om tilbud.

Den gode installatør møder op hos dig og gennemgår huset grundigt. Desuden beder han om oplysninger om husets varmeforbrug og størrelse, om nuværende opvarmningsform og tilgængeligt haveareal. Jordvarmeanlægget skal dimensioneres korrekt til netop dit hus for at yde optimalt. Installatøren skal også kunne bedømme, om de eksisterende radiatorer og ejendommens varmtvandsbeholder er egnede til jordvarme.

Installatøren vil normalt foreslå en bestemt varmepumpe, som han forhandler. Det er mest trygt for dig, hvis varmepumpen optræder på Energistyrelsens liste over energimærkede jordvarmepumper (se nedenfor under henvisninger).

Få en tidsplan, inden arbejdet sættes i gang. Det er ikke altid en del af tilbuddet, men det er rart at vide, hvornår arbejdet sættes i gang, og hvornår det forventes afsluttet. Du bør også sikre dig, at installatøren fjerner et eventuelt eksisterende fyr og lukker af for eventuel olietank.

LÆS OGSÅ: Jordvarme 

Hvordan installeres et jordvarmeanlæg?

Installationen foretages i 2 arbejdsgange. Der skal graves jordslanger ned i haven, og der skal opstilles en varmepumpe indenfor i huset, fx i det hidtidige fyrrum.

Jordslangerne graves normalt ned ved hjælp af en rendegraver. Du kan lade installatøren stå for gravearbejdet, eller du kan selv engagere en fagmand til dette arbejde. Jordslangerne lægges i S-lag – altså så de ligger formet som S’er – så opgravningen fylder mindst muligt. Se billedet øverst i artiklen.

Opstilling af varmepumpen og eventuel fjernelse af eksisterende fyr tager få timer. Installatørens elektriker sørger for den nødvendige eltilslutning til varmepumpen (trefaset, 400 volt). Til sidst forbindes jordslangerne i haven med varmepumpen inde i huset, og installatøren starter anlægget med tryk på en knap. Få på stedet en instruktion i, hvordan anlægget betjenes.

Når gravearbejdet er overstået og jordslangerne dækket til, kan du så nyt græs på de berørte havearealer.

SE TEMA: Græsplæne

Hvis jordvarmeanlægget erstatter et oliefyr, lukkes forbindelsen til en eventuel olietank, som måske skal fjernes (men det er ikke altid nødvendigt).

LÆS OGSÅ: Skrotning af gamle olietanke

Hvor lang tid tager det at installere et jordvarmeanlæg?

Typisk tager arbejdet 1-3 dage, afhængigt af jordforhold og anlæggets størrelse. Du skal regne med at være uden varme 1 dags tid.

Hvad koster et jordvarmeanlæg?

Et jordvarmeanlæg koster 100.000-120.000 kr., bl.a. afhængigt af husets størrelse. Det er noget mere end et nyt oliefyr. Men fordi jordvarmeanlægget er så billigt i drift, har det tjent sig hjem efter 7-14 år, og varmepumpen har normalt en levetid på mindst 20 år (jordslangerne fungerer i over 40 år).

Eksempel med lille hus:

I et hus på 90 kvadratmeter kan du få en årlig besparelse på godt 7.000 kr. sammenlignet med et nyt oliefyr. Her er tilbagebetalingstiden 14 år.

Eksempel med stort hus:

I et hus på 180 kvadratmeter er den årlige besparelse på knap 14.000 kr. sammenlignet med et nyt oliefyr, og tilbagebetalingstiden er 8,5 år.

Hvilke myndigheder og forsyningsselskaber skal underrettes?

Du skal have tilladelse hos kommunen til at etablere jordvarme. Den seriøse installatør hjælper dig med at lave en korrekt ansøgning.

Du skal anmelde det færdige anlæg til BBR-registeret og orientere dit forsikringsselskab. Du skal også anmelde anlægget til dit elselskab, for du kan få reduceret din eludgift, hvis du anvender el til boligopvarmning og har et årligt forbrug på over 4.000 kWh.

Desuden er det altid en god idet, at underrette dit forsikringsselskab, når du laver væsentlige ændringer i din bolig

Hvad skal du holde øje med, når anlægget kører?

Tjek de første dage efter, om anlægget er sat i gang, om det leverer den varme og det varme vand, som det skal. Hvis det ikke gør det, skal du kontakte installatøren.

Lovgivningen kræver, at jordvarmeanlægget tilses en gang om året. Normalt foretages denne kontrol af anlæggets installatør, og det koster omkring 1.500 kr.

Derudover kører anlægget helt af sig selv. Der skal ikke hældes væske på eller foretages løbende justeringer.

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d. 

KILDER OG HENVISNINGER – BOLIUS.

Ny ordning giver lukrative tilskud til solceller

Ny ordning giver lukrative tilskud til solceller i 2015

Overvejer du at investere i et solcelleanlæg, eller har du allerede et, så er der gode nyheder at hente. EU kommissionen har d. 5. februar 2015 godkendt den længe ventede tilskudsordning om PSO-støtte. Med tilskudsordningen, har ejere af solcelleanlæg og husstandsvindmøller, muligheden for at ansøge om at få forhøjet støtte til salg af overskydende strøm.

Tilskud til nye solcelleanlæg i 2015

Hvad enten du allerede har et solcelleanlæg eller planlægger at opføre et, så skal du, for at få støtte til dit solcelleanlæg, fremadrettet ansøge om at få del i den nye støttepulje. Puljen til solcelleanlæg er begrænset til 60 MW (Megawatt).

Puljen er opdelt som følger:

  • 18 MW til lejeboliger
  • 12 MW til ejer og andelsboliger
  • 15 MW til fællesanlæg
  • 15 MW til solcellelaug.

Ens for alle de solcelleejere, som når at komme med i puljen, er at tilskuddet er gældende i 10 år fra tilslutningstidspunktet, og der kan fås en forhøjet afregningspris på den overskydende el. Afregningsprisen er på 1,02 kr pr. kWh, hvilket gør det meget attraktivt at blive en del af denne pulje.

Sådan ansøger du om at få del i tilskudspuljen til solcelleanlæg i 2015

Er du endnu ikke ejer af et solcelleanlæg, så kan du ansøge om at få PSO-støtte fra d. 16. marts 2015 til og med d. 31. maj 2015. Ansøgningen skal sendes til Energinet.dk, som derefter behandler den. Puljen til solceller bliver fordelt efter først-til-mølle princippet, og det er derfor vigtigt at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Skulle det ske, at der er MW-kapacitet tilbage, vil der komme en anden ansøgningsrunde fra d. 1. oktober 2015 til og med d. 31. oktober 2015.

For at kunne ansøge kræver det, at du kan fremvise en bindende købsaftale med en leverandør. I følge reglerne skal aftalen ligeledes laves som en betinget købsaftale, hvilket betyder, at hvis du får afslag på din ansøgning, så kan du annullere kontrakten.  Købsaftalen skal indsendes sammen med din ansøgning.

Tilskud til solcelleanlæg med tilbagevirkende kraft

Hvis du har opført et solcelleanlæg med en effekt på højst 6 kW – i perioden 20. november 2012 til og med 11. juni 2013-  så er du omfattet af overgangsordningen. Ordningen giver dig mulighed for at søge tilskud med tilbagevirkende kraft. Hidtil har du som ejer af et solcelleanlæg kunne få udbetalt en støtte på 60 øre pr. kWh. Nu kan du få udbetalt restbeløbet af støtten fra den dag, hvor dit anlæg blev tilsluttet.

For private er afregningsprisen som der kan udbetales, som følger:

  • 2013 – 1,30 kr. pr. kWh
  • 2014 – 1,16 kr. pr. kWh
  • 2015 – 1,02 kr. pr. kWh

Du kan fra d. 11. februar 2015 sende din ansøgning til Energinet.dk, hvis du har et eksisterede solcelleanlæg, der holder sig inden for den foroven angivne periode. Du skal dog være opmærksom på, at der vil være rigtig mange forespørgsler her i starten, og du må derfor forvente længere ventetid.

Indhent tilbud på et solcelleanlæg

Hvis du vil opsætte et solcelleanlæg, er det vigtigt at det bliver dimensioneret til din bolig, og du skal derfor kende dit forbrug og dine behov. Det kan derfor være en god idé, at tage kontakt til en leverandør, der kan guide dig igennem processen.

På GreenMatch samarbejder vi med mange leverandører inden for grøn energi. Det gør vi for at give dig de bedste produkter til den bedste pris. Hvis du udfylder vores kontaktformular kan du kvit og frit få fire uforpligtende tilbud.

Kilde: GreenMatch

Danskerne bygger flere parcelhuse

Når danskerne skal bygge hus, bygger de parcelhus.

For første gang i lang tid er der nemlig fremgang at spore i nybyggeriet af parcelhuse. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1. kvartal 2015 påbegyndt 1.117 enfamiliehuse mod 872 i 1. kvartal 2014. Det er en fremgang på 245 parcelhuse på et enkelt kvartal sammenlignet med sidste år.

»Nybyggeriet er kun langsomt ved at rejse sig fra det historiske lavpunkt i 2013. Men det er værd at hæfte sig ved, at parcelhusbyggeriet går fremad, eftersom dette meget vel kan vise sig at være en varig tendens og ikke blot et enkelt kvartals udsving, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

Chefanalytiker hos Dansk Byggeri Finn Bo Frandsen, der står bag Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015, påpeger også, at der skam er en stigning i byggeriet, men at den tager sit udgangspunkt fra meget lavt trin.

»Der er en stigning i antallet af nybyggede private boliger, men det stiger fra et meget lavt niveau. 2013 var det laveste niveau siden Anden Verdenskrig. Vi forventer en stigning fra 7.400 i 2013 til 9.500 i 2015, og vi forventer en fremgang i 2016 også. Tendensen bekræfter, at danskerne foretrækker parcelhuse,« siger Finn Bo Frandsen.

Drømmen om parcelhuset

Hos typehus-producenten Eurodan mærker man også, at danskerne er begyndt at efterspørge flere enfamiliehuse. I 1. kvartal 2015 solgte firmaet ifølge en pressemeddelelse 69 pct. eller 140 flere enfamiliehuse sammenlignet med samme periode sidste år.

»Det er ikke kommet natten over. Hen over efteråret 2014 har vi kunnet fornemme en svag stigende tendens, og det er så taget til. Gennem de sidste fem til otte år har vi oplevet kortvarige stigninger, som er blevet slået tilbage. Det fornemmer vi ikke er tilfældet nu. Der bliver bygget på måned for måned,« siger administrerende direktør hos Eurodan Thomas Dahl.

 Udtrykket parcelhus er baseret på, at grundstykket/parcellen er udstykket af en større ejendom. De fleste parcelhuskvarterer er oprettet ved udstykning af landbrugsejendomme. Arkivfoto: Joachim Adrian/Polfoto

Den administrerende direktør mener, at den øgede efterspørgsel på parcelhuse skyldes flere ting:

»Folk har været afventende i mange år, og nu vil de ikke vente længere. Det kan være unge par, der har fået deres første barn, mens de boede i lejlighed. Nu har de fået nummer to og skal videre. En anden årsag er ganske givet de to-pct. fastforrentede lån,« siger Thomas Dahl.

Dansk Byggeris chefanalytiker Finn Bo Frandsen mener ligeledes, at parcelhuse er særligt efterspurgte blandt unge mennesker, der skal til at stifte familie.

»Der er mange kvadratmeter i parcelhuse. Mange familier og unge mennesker, der flytter sammen og bliver gift, drømmer om parcelhuset. Det er en svag vækst, men inden for fritliggende privatboliger er udviklingen vendt,« siger Finn Bo Frandsen.

Lav rente og hård konkurrence

Årsagen til fremgangen i parcelhusbyggeriet skal findes i det nuværende økonomiske klima, mener cheføkonom hos Dansk Byggeri Bo Sandberg.

»Den lave rente og de historisk mange lånekonverteringer i 2015 har givet mange boligejere flere penge mellem hænderne. Samtidig er boligmarkedet generelt – om end med betydelige geografiske udsving – i bedring. Og når priserne på eksisterende boliger bevæger sig opad, er det relativt mere fordelagtigt at bygge nyt,« siger Bo Sandberg, der bliver bakket op af sin egen organisations chefanalytiker, Finn Bo Frandsen.

Han mener, at der er en fremgang i det private boligbyggeri, og det skyldes bl.a. den økonomiske situation.

»Unge mennesker drømmer om parcelhuse. Samtidig er renten historisk lav. Ydermere er byggeriet også hjulpet godt på vej af lavere energipriser og en reallønsfremgang, fordi inflationen er i bund,« siger Finn Bo Frandsen.

Dog har finanskrisen også presset byggeriet gevaldigt, hvilket har resulteret i hård konkurrence mellem entreprenørerne.

»Krisen var med til at presse priserne i bund, og det er fordelagtigt for bygherre. Du kan også se det i byggevarehandler, hvor prisen på materialer er meget lav,« siger Finn Bo Frandsen.

Vækst omkring byerne

Hos Eurodan oplever administrerende direktør Thomas Dahl især, at væksten er i de større byer i Østjylland, Aarhus- og Aalborg-området og hovedstadsområdet.

»Det bekræfter tendensen, at folk gerne vil flytte til byerne. Det er lettere med finansiering, men det giver også nogle udfordringer, når folk søger mod byerne,« siger Thomas Dahl.

Det er ifølge chefanalytiker Finn Bo Frandsen også i disse områder, at der er langt det største behov for nye boliger.

»Der skal bygges, hvor folk flytter til. Universitetsbyerne som Aarhus og København burde bygge flere boliger. En by som Aalborg har satset på ungdomsboliger ud fra en idé om, at folk bliver boende bagefter,« siger Finn Bo Frandsen.

Men selv om der altså er en positiv vækst at spore i byggeriet omkring de større byer, bliver der langtfra bygget nok boliger, påpeger Finn Bo Frandsen med henvisning til Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015.

»Der burde bygges 25.000 boliger i år, men vi regner med det halve – omkring 12.500. Det går fremad, men der burde bygges meget mere. Hvis en by som f.eks. København oplever en befolkningstilvækst på 10.000 om året, så skal der minimum bygges 6.000 til 7.000 boliger,« forklarer han.

Positiv udvikling

Ser man dog på hele boligmarkedet, er der i den første offentliggørelse fra Danmarks Statistik med 2018 påbegyndte boliger i 1. kvartal 2015 stort set status quo i forhold til 1. kvartal 2014, hvor der ifølge den første offentliggørelse blev påbegyndt 2031 boliger.

»Dansk Byggeri forventer fortsat, at 2015 med ca. 12.500 boliger bliver et bedre år for boligbyggeriet end 2013 og 2014, men vi når næppe op på niveau med 2010-2012,« siger Bo Sandberg.

Også chefanalytiker Finn Bo Frandsen er sikker på, at 2015 bliver et bedre år for byggeriet end de forgange år.

Bliver 2015 et bedre år end 2013 og 2014?

»Ja, det gør. Der bliver bygget flere fritliggende enfamiliehuse i år end sidste år.«

Bliver det bedre end 2010 til 2012?

»Hvis man måler antallet af påbegyndte private boliger, så bunder det i 2013 med 7.400 private boliger, stiger til 8.100 i 2014 og 9.500 i 2015, så det går fremad. Og det skyldes, at renten er kommet langt ned. Længere ned, end vi forventede.«

Hos Eurodan forventer Thomas Dahl også, at den positive udvikling vil fortsætte.

»Det er jo lang tid at spå ud i fremtiden, men vi forventer en positiv udvikling i 2015. Og det kan være en anelse højere end 3.700 private boliger, som Dansk Byggeri forventer. I 2016 forventer vi også en jævn positiv udvikling, men der går et stykke tid før, husmarkedet er på de 5.500 til 6.000 nye en familiehuse, der er behov for. Markedet er simpelthen længere tid om at komme i gang. Man skal tænke på, at det ikke er lang tid siden, at vi stod i en situation, hvor det var meget svært at sælge sin lejlighed,« siger Thomas Dahl.

Antal påbegyndte private boliger i 2012 til 2016

2012 2013 2014 2015 2016
Fritliggende enfamiliehuse: 3.600 3.600 3.500 3.700 4.000
Række-, kæde- og dobbelthuse: 1.200 900 900 900 1.500
Lejligheder i flerfamilieshuse: 3.300 2.900 3.700 4.900 5.300
Boliger i alt: 8.100 7.400 8.100 9.500 10.800
Kilde: Dansk Byggeri Konjunkturanalyse februar 2015

Udstykning af parceller til parcelhuse blev i Danmark fastlagt ved parcelsalgsloven af 30. juni 1922. Foto: Jørgen Jørgensen

Antal påbegyndte boliger i 2012 til 2016

2012 2013 2014 2015 2016
Fritliggende enfamiliehuse: 3.600 3.600 3.500 3.700 4.000
Række-, kæde- og dobbelthuse: 2.600 1.600 1.500 1.500 2.000
Lejligheder i flerfamilieshuse: 7.900 4.800 6.500 7.300 8.000
Boliger i alt: 14.100 10.000 11.500 12.500 14.000
Kilde: Dansk Byggeri Konjunkturanalyse februar