Annonce

Funkishus

En funkisvilla har en geometrisk form, et enkelt udtryk og er befriet for overflødig udsmykning.

Hvad er et funkishus?

Funkis kommer af ordet funktionalisme. En funkisvilla er et funktionalistisk hus med en meget klar, geometrisk form. Vinduer og døre er placeret asymmetrisk i den glatpudsede facade, som er helt uden overflødig pynt. Mange danske funkisvillaer er desuden dobbelthuse.

HVAD ER FUNKTIONALISME?

Funktionalismen var en retning inden for arkitekturen, som vandt frem i 1920’erne og 1930’erne.

Funktionalisterne lagde vægt på, at husets arkitektur skulle være styret af husets funktion og daglige anvendelse. Derfor blev vinduerne fx ikke placeret ud fra hensynet til symmetri, men i forhold til hvor der var brug for lys inde i huset, eller hvor der var mulighed for et godt kig ud i haven.

Dermed var funktionalismen et markant opgør med tidligere tiders pyntede og symmetriske arkitektur og fastgroede holdninger til æstetik og huses udseende.

Funktionalismen kom fra Holland og Tyskland og er især knyttet til den kendte arkitektur- og kunsthåndværkerskole Bauhaus i Tyskland, som eksisterede fra 1919 til 1933, hvor skolen blev lukket af nazisterne.

Funktionalismens frontfigurer i Danmark var bl.a. arkitekterne Arne Jacobsen, Mogens Lassen og Edvard Heiberg.

Mens arkitekter verdenen over lod sig inspirere af funktionalismen, som gav et markant nyt syn på byggeri, bolig og arkitektur, var almindelige boligejere noget længere tid om at tage funktionalismen til sig. Mange fandt de nye tanker for aparte og futuristiske, og derfor var funkisvillaen ikke ligefrem den almindelige boligejers drømmebolig.

Så selvom funktionalisme satte sit præg på både møbler, PH-lamper og revytekster, fik den kun lille indflydelse på enfamiliehuset. Der findes ikke så mange rendyrkede funkishuse i Danmark, hvorimod funkishusets lillebror, bungalowen, fik langt større udbredelse som familiebolig.

Hvordan er funkisvillaens arkitektur?

En funkisvilla er enkel og klar i sin form og sit udtryk og befriet for al overflødig udsmykning som fx friser, gesimser og ornamentik.

Bygningen har en klar geometrisk form med vinduer og døre, der er placeret frit i facaden efter funktionelle krav som lys eller udsigt.

De fleste vinduer er kvadratiske, men enkelte er runde, hvilket bryder det kantede udtryk. Der er næsten altid vinduer i facadens hjørner.

Oprindeligt var funkisvillaernes facader ikke nødvendigvis hvide, men kunne stå som blank mur eller pudset i indfarvet mørtel.

Udsmykning 

Selvom funkisvillaen er helt uden pynt, er smukke detaljer som gelændere, tynde sprosser i vinduer og andre bygningsdetaljer vigtige for husets helhedsindtryk. De bidrager netop til at give huset lethed i kontrast til den kompakte form.

Indvendigt kommer enkeltheden bl.a. til udtryk ved, at der er valgt glatte døre i stedet for fyldningsdøre.

Indretning

Funkisvillaen har en enkel indretning, ofte med store, regulære og lyse rum. Mange funkishuse har desuden 2 fulde etager. Dvs., at 1. salen ikke har skråvægge.

Det er en af de første hustyper, hvor der er tænkt over at skabe en velfungerende overgang mellem ude og inde. Det ses i form af både gode sydvendte stuer og altaner og terrasser, hvor man kan nyde solen.

Der er også tænkt på at integrere de nye tekniske muligheder, som industrialiseringen førte med sig. Et eksempel er huse med indbygget garage til familiens nye tekniske vidunder – bilen.

I funkishuse blev beton brugt på nye måder, fx til at skabe fritsvævende balkoner. Foto: Lisbeth Holten

Funkisvillaens vinduer er udført med tynde sprosser. Foto: Lisbeth Holten

Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for funkisvillaen?

Danske funkisvillaer er opført efter dansk håndværkstradition. De er bl.a. kendetegnet ved:

  • Murede facader, der i nogle tilfælde enten er pudset op eller malet. Udenlandske funkishuse blev ofte opført i jernbeton, det gælder dog kun få af de danske huse.
  • Indbyggede jerndragere, som gav mulighed for at lave større vinduespartier, hjørnevinduer og brede altaner uden understøtning (udkragninger) og runde hjørner.
  • Sortmalede jernvinduer med spinkle rammer. Den sorte farve fik vinduerne til at fremstå større.

Vand og varme

I løbet af 1920’erne blev det almindeligt med bad, toilet og centralvarme i enfamiliehuse. Centralvarmen stemte godt overens med funkishusets indretning.

Når man kunne placere radiatorer i opholdsrummene, var det ikke længere nødvendigt at indrette huset, så opholdsrummene lå samlet omkring en central skorsten.

Hvordan så haven til en funkisvilla oprindeligt ud?

Stort set alle funkishuse er arkitekttegnede, og arkitekten gjorde sig også tanker om havens indretning. Funktionalismen medførte nemlig ikke blot en ændring i opfattelsen af huset, men også i opfattelsen af haven.

Haven til funkisvillaen blev i lighed med huset udført med et funktionelt sigte med samspillet mellem hus og have i fokus.

Haven skulle ikke længere være en romantisk park eller en barokhave med symmetriske bede. I stedet blev græsplæner, buske og træer opfattet som elementer, der skulle placeres i forhold til hinanden i en kunstnerisk komposition.

Ligesom huset blev haveplanen udført med tanke på, hvordan haven blev oplevet, når man bevægede sig rundt i den eller kiggede ud på den inde fra huset.

Funkisvillaen er dermed en af de første hustyper, hvor samspillet mellem hus og have er i fokus.

Hvordan bliver funkisvillaen brugt i dag?

Funkishuse har siden 1990’erne været meget efterspurgte. Husenes enkle stil passer godt sammen med den minimalistiske stil, mange boligejere søger i dag.

Funkishusenes store popularitet har den fordel, at husejere, der har betalt ekstra for et funkishus, også er mere bevidste om at bevare husets stil og videreføre den ved ombygning eller tilbygning.

De rene linjer både ude og inde kan dog virke for nøgterne på nogle mennesker. Det kan føre til, at man prøver at gøre huset mere hyggeligt med fx bondehusvinduer eller fyldningsdøre. Men resultatet bliver sjældent vellykket.

I stedet for at prøve at lave huset om til noget, det ikke er, er det langt bedre at dyrke husets skarpe, rendyrkede udtryk.

Et funkishus er ofte et meget rummeligt hus. Men hvis der alligevel er brug for at bygge til, kan det være en udfordring at finde en god løsning. Et funkishus udgør ofte en færdig, fuldendt helhed, som det er svært at bygge videre på.

Hvilke fordele og ulemper har funkisvillaen?

Nogle af funkisvillaens særtræk som fx det flade tag, de pudsede facader og vinduer med jerndragere over kan være kilde til skader og kræver derfor løbende vedligeholdelse.

Fordele ved funkisvillaen 

  • Rendyrkede funkishuse er sjældne, og de har en helt klar og ren arkitektonisk stil, som mange værdsætter.
  • Funkishuse har ofte store, regulære og lyse rum.
  • I funkishuse er der tænkt over at skabe en god overgang mellem ude og inde, både i form af gode sydvendte stuer og altaner og terrasser.

Ulemper ved funkisvillaen

  • En funkisvilla kan kræve en del vedligeholdelse. Huset har ofte konstruktioner, som kan give tilbagevendende problemer. De pudsede facader kan få synlige revner og skal jævnligt vedligeholdes. Og jerndragere over vinduer og døre kan ruste med tiden.
  • Der kan være problemer med det flade tag, der let bliver utæt. Taget er måske også utilstrækkeligt isoleret.
  • Hjørnevinduer og altaner kan være bygget uden tilstrækkelig bæreevne, hvilket kan give revner.
  • Hvis huset er opført i jernbeton, kan armeringen i betonen blive gennemtæret. Det går ud over konstruktionens holdbarhed og kan give aftegninger af rust på facaden og revner i murværket.
  • Vinduer og døre ligger ofte meget yderligt i facaden. De er derfor mere udsatte for vejrliget og skal oftere vedligeholdes.
  • Er vinduerne ødelagte, kan det være svært at finde nye, der passer i husets stil. De oprindelige vinduesrammer var meget spinkle og ofte af stål.
  • Funkisvillaens smukke detaljer, fx gelændere og vinduessprosser, kan være svære og bekostelige at vedligeholde eller udskifte.
  • Det kan være svært at lave en vellykket tilbygning til huset, men heldigvis er funkishuse normalt meget rummelige.

Kilde: Bolius

Danskerne bygger flere parcelhuse

Når danskerne skal bygge hus, bygger de parcelhus.

For første gang i lang tid er der nemlig fremgang at spore i nybyggeriet af parcelhuse. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1. kvartal 2015 påbegyndt 1.117 enfamiliehuse mod 872 i 1. kvartal 2014. Det er en fremgang på 245 parcelhuse på et enkelt kvartal sammenlignet med sidste år.

»Nybyggeriet er kun langsomt ved at rejse sig fra det historiske lavpunkt i 2013. Men det er værd at hæfte sig ved, at parcelhusbyggeriet går fremad, eftersom dette meget vel kan vise sig at være en varig tendens og ikke blot et enkelt kvartals udsving, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

Chefanalytiker hos Dansk Byggeri Finn Bo Frandsen, der står bag Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015, påpeger også, at der skam er en stigning i byggeriet, men at den tager sit udgangspunkt fra meget lavt trin.

»Der er en stigning i antallet af nybyggede private boliger, men det stiger fra et meget lavt niveau. 2013 var det laveste niveau siden Anden Verdenskrig. Vi forventer en stigning fra 7.400 i 2013 til 9.500 i 2015, og vi forventer en fremgang i 2016 også. Tendensen bekræfter, at danskerne foretrækker parcelhuse,« siger Finn Bo Frandsen.

Drømmen om parcelhuset

Hos typehus-producenten Eurodan mærker man også, at danskerne er begyndt at efterspørge flere enfamiliehuse. I 1. kvartal 2015 solgte firmaet ifølge en pressemeddelelse 69 pct. eller 140 flere enfamiliehuse sammenlignet med samme periode sidste år.

»Det er ikke kommet natten over. Hen over efteråret 2014 har vi kunnet fornemme en svag stigende tendens, og det er så taget til. Gennem de sidste fem til otte år har vi oplevet kortvarige stigninger, som er blevet slået tilbage. Det fornemmer vi ikke er tilfældet nu. Der bliver bygget på måned for måned,« siger administrerende direktør hos Eurodan Thomas Dahl.

 Udtrykket parcelhus er baseret på, at grundstykket/parcellen er udstykket af en større ejendom. De fleste parcelhuskvarterer er oprettet ved udstykning af landbrugsejendomme. Arkivfoto: Joachim Adrian/Polfoto

Den administrerende direktør mener, at den øgede efterspørgsel på parcelhuse skyldes flere ting:

»Folk har været afventende i mange år, og nu vil de ikke vente længere. Det kan være unge par, der har fået deres første barn, mens de boede i lejlighed. Nu har de fået nummer to og skal videre. En anden årsag er ganske givet de to-pct. fastforrentede lån,« siger Thomas Dahl.

Dansk Byggeris chefanalytiker Finn Bo Frandsen mener ligeledes, at parcelhuse er særligt efterspurgte blandt unge mennesker, der skal til at stifte familie.

»Der er mange kvadratmeter i parcelhuse. Mange familier og unge mennesker, der flytter sammen og bliver gift, drømmer om parcelhuset. Det er en svag vækst, men inden for fritliggende privatboliger er udviklingen vendt,« siger Finn Bo Frandsen.

Lav rente og hård konkurrence

Årsagen til fremgangen i parcelhusbyggeriet skal findes i det nuværende økonomiske klima, mener cheføkonom hos Dansk Byggeri Bo Sandberg.

»Den lave rente og de historisk mange lånekonverteringer i 2015 har givet mange boligejere flere penge mellem hænderne. Samtidig er boligmarkedet generelt – om end med betydelige geografiske udsving – i bedring. Og når priserne på eksisterende boliger bevæger sig opad, er det relativt mere fordelagtigt at bygge nyt,« siger Bo Sandberg, der bliver bakket op af sin egen organisations chefanalytiker, Finn Bo Frandsen.

Han mener, at der er en fremgang i det private boligbyggeri, og det skyldes bl.a. den økonomiske situation.

»Unge mennesker drømmer om parcelhuse. Samtidig er renten historisk lav. Ydermere er byggeriet også hjulpet godt på vej af lavere energipriser og en reallønsfremgang, fordi inflationen er i bund,« siger Finn Bo Frandsen.

Dog har finanskrisen også presset byggeriet gevaldigt, hvilket har resulteret i hård konkurrence mellem entreprenørerne.

»Krisen var med til at presse priserne i bund, og det er fordelagtigt for bygherre. Du kan også se det i byggevarehandler, hvor prisen på materialer er meget lav,« siger Finn Bo Frandsen.

Vækst omkring byerne

Hos Eurodan oplever administrerende direktør Thomas Dahl især, at væksten er i de større byer i Østjylland, Aarhus- og Aalborg-området og hovedstadsområdet.

»Det bekræfter tendensen, at folk gerne vil flytte til byerne. Det er lettere med finansiering, men det giver også nogle udfordringer, når folk søger mod byerne,« siger Thomas Dahl.

Det er ifølge chefanalytiker Finn Bo Frandsen også i disse områder, at der er langt det største behov for nye boliger.

»Der skal bygges, hvor folk flytter til. Universitetsbyerne som Aarhus og København burde bygge flere boliger. En by som Aalborg har satset på ungdomsboliger ud fra en idé om, at folk bliver boende bagefter,« siger Finn Bo Frandsen.

Men selv om der altså er en positiv vækst at spore i byggeriet omkring de større byer, bliver der langtfra bygget nok boliger, påpeger Finn Bo Frandsen med henvisning til Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2015.

»Der burde bygges 25.000 boliger i år, men vi regner med det halve – omkring 12.500. Det går fremad, men der burde bygges meget mere. Hvis en by som f.eks. København oplever en befolkningstilvækst på 10.000 om året, så skal der minimum bygges 6.000 til 7.000 boliger,« forklarer han.

Positiv udvikling

Ser man dog på hele boligmarkedet, er der i den første offentliggørelse fra Danmarks Statistik med 2018 påbegyndte boliger i 1. kvartal 2015 stort set status quo i forhold til 1. kvartal 2014, hvor der ifølge den første offentliggørelse blev påbegyndt 2031 boliger.

»Dansk Byggeri forventer fortsat, at 2015 med ca. 12.500 boliger bliver et bedre år for boligbyggeriet end 2013 og 2014, men vi når næppe op på niveau med 2010-2012,« siger Bo Sandberg.

Også chefanalytiker Finn Bo Frandsen er sikker på, at 2015 bliver et bedre år for byggeriet end de forgange år.

Bliver 2015 et bedre år end 2013 og 2014?

»Ja, det gør. Der bliver bygget flere fritliggende enfamiliehuse i år end sidste år.«

Bliver det bedre end 2010 til 2012?

»Hvis man måler antallet af påbegyndte private boliger, så bunder det i 2013 med 7.400 private boliger, stiger til 8.100 i 2014 og 9.500 i 2015, så det går fremad. Og det skyldes, at renten er kommet langt ned. Længere ned, end vi forventede.«

Hos Eurodan forventer Thomas Dahl også, at den positive udvikling vil fortsætte.

»Det er jo lang tid at spå ud i fremtiden, men vi forventer en positiv udvikling i 2015. Og det kan være en anelse højere end 3.700 private boliger, som Dansk Byggeri forventer. I 2016 forventer vi også en jævn positiv udvikling, men der går et stykke tid før, husmarkedet er på de 5.500 til 6.000 nye en familiehuse, der er behov for. Markedet er simpelthen længere tid om at komme i gang. Man skal tænke på, at det ikke er lang tid siden, at vi stod i en situation, hvor det var meget svært at sælge sin lejlighed,« siger Thomas Dahl.

Antal påbegyndte private boliger i 2012 til 2016

2012 2013 2014 2015 2016
Fritliggende enfamiliehuse: 3.600 3.600 3.500 3.700 4.000
Række-, kæde- og dobbelthuse: 1.200 900 900 900 1.500
Lejligheder i flerfamilieshuse: 3.300 2.900 3.700 4.900 5.300
Boliger i alt: 8.100 7.400 8.100 9.500 10.800
Kilde: Dansk Byggeri Konjunkturanalyse februar 2015

Udstykning af parceller til parcelhuse blev i Danmark fastlagt ved parcelsalgsloven af 30. juni 1922. Foto: Jørgen Jørgensen

Antal påbegyndte boliger i 2012 til 2016

2012 2013 2014 2015 2016
Fritliggende enfamiliehuse: 3.600 3.600 3.500 3.700 4.000
Række-, kæde- og dobbelthuse: 2.600 1.600 1.500 1.500 2.000
Lejligheder i flerfamilieshuse: 7.900 4.800 6.500 7.300 8.000
Boliger i alt: 14.100 10.000 11.500 12.500 14.000
Kilde: Dansk Byggeri Konjunkturanalyse februar

Annonce