Annonce

Jordvarme

Et jordvarmeanlæg udnytter varmen i jorden og kan producere omkring 3 gange så meget energi, som det forbruger. Læs mere om den energivenlige opvarmningsform her.

Udgravning i forbindelse med installation af jordvarmeanlæg.

Vil du have jordvarme, kræver det, at din grund graves op, så jordslangen kan komme på plads i jorden. Foto: Arkivfoto

 

Hvad er jordvarme?

Et jordvarmeanlæg består af en varmepumpe og en jordslange, som udnytter solens varme i jorden.

Slangesystemet graves ned i jorden, og jo længere slangen er, jo mere varme og energi kan der trækkes ud af jorden.

Jordvarme er en vedvarende og miljørigtig ressource, selvom der bruges en mindre mængde strøm til at drive selve jordvarmeanlægget, som omdanner jordvarmen til energi. For hver 1 kilowatt elektricitet, du bruger i strøm, får du 3-3 ½ kilowatt varme igen.

Bruger du jordvarme til opvarmningen af din bolig, vil det samlede CO2-udslip desuden være ca. 50-75 procent lavere end ved almindelige opvarmningsformer.

Udgravning i forbindelse med installation af jordvarmeanlæg.

Slangerne, som skal udnytte jordvarmen, er fyldt med frostvæske og graves omkring 1 meter ned i jorden. Foto: Arkivfoto 

Afgrøder, have og dyreliv bliver ikke påvirket af jordvarmeslangen. Det har dog stor betydning, hvilken type jord du har på grunden. Fugtig jord er nemlig bedre til at lede varme og vil dermed tilføre mere energi til jordvarmeanlægget.

Du skal være opmærksom på, at jordvarmeslangerne skal ligge i græsplænen. Man må i princippet ikke plante træer og buske ovenpå varmeslangerne, de skygger for solen. Ligeledes bør man ikke sætte et skur ovenpå det areal, hvor der er jordvarmeslanger

Firmaer, der sælger og installerer jordvarmeanlæg, foretager typisk en jordprøve, som de beregner størrelse på anlægget og forventet energiforbrug ud fra.

SE TEMA: Varmepumper 

 

Hvordan virker et jordvarmeanlæg?

Jordvarme fungerer i princippet som et omvendt køleskab. En lang slange, der er fyldt med frostvæske og gravet ned i jorden nær huset, samler jordens varme op. Slangen graves ned i en dybde på knap 1 meter og ligger med en indbyrdes afstand på ca. 1 ½ meter.

Frostvæsken opvarmes af jorden, indtil den når den omkringliggende jords temperatur på 4-5 grader. Herefter løber frostvæsken ind i huset, hvor den passerer varmepumpen.

En varmepumpe består af 4 dele:

  • En fordamper, der optager varme.
  • En kondensator, der afgiver varme.
  • En kompressor, der hæver temperaturen.
  • En drøvleventil, der regulerer mængden af kølemiddel.

I varmepumpen opsamles den sparsomme temperatur (4-5 grader) fra slangen i jorden og føres videre til fordamperen.

Jordvarmeanlægget udgør et lukket kredsløb.

Jordvarmeanlægget udgør et lukket kredsløb. Illustration: Jan Pasternak

Her omdannes væske til damp, og den energi, der udvindes i denne proces, føres videre til kondensatoren og siden hen til kompressoren, som øger trykket og temperaturen yderligere, inden energien til sidst afleveres centralvarmeanlægget.

Når frostvæsken har afgivet sin varme til systemet i varmepumpen, har den en temperatur på minus et par grader og løber tilbage til slangen ude i jorden. Her gentages processen.

Et jordvarmeanlæg har elektronisk styring, der er i stand til at måle temperaturen udenfor. Anlægget reguleres derfor automatisk i forhold til temperaturen.

LÆS OGSÅ: Køreplan for jordvarme

 

Hvilke huse egner sig til jordvarme?

Din bolig skal være velisoleret, hvis du vil opvarme den ved hjælp af jordvarme. Der bør derfor være hulmursisolering og mindst 250 mm isolering i loftet.

Er boligen ikke isoleret, kan det være svært at opnå tilstrækkelig varme, og det vil blive meget dyrt at holde jordvarmeanlægget kørende. Har du ikke hulmursisolering, isolering på loftet og tætte vinduer, skal du sørge for at energirenovere boligen inden eller i forbindelse med skiftet til jordvarme.

Vær også opmærksom på, at fremløbstemperaturen – dvs. den temperatur, som vandet har, når det løber ind i radiatorerne – er lavere, når huset opvarmes med jordvarme. Det kan derfor være nødvendigt at skifte til større radiatorer eller få opsat flere, får at opnå en tilstrækkelig varme i huset.

LÆS OGSÅ: Planlæg din energirenovering 

 

Hvor stor er besparelsen ved jordvarme?

Den passive jordvarme leveres af solen og er derfor uden omkostninger. Det er omdannelsen af jordvarmen til energi, der kræver el og koster penge. Erfaringer fra boliger, der har skiftet til jordvarme fra oliefyr, fjernvarme, naturgas el.lign., viser, at besparelsen kan være på helt op til 50-60 procent.

Trods den forholdsvise store etableringsudgift tjener et jordvarmeanlæg sig derfor ofte ind på under 10 år.

Er du er i tvivl om, hvor meget du kan spare på din varmeregning ved at skifte til jordvarme, eller godt vil vide, hvor lang tid der omtrent går, før du har tjent investeringen hjem, kan du hente hjælp, råd og vejledning flere steder.

Bl.a. tilbyder Energitjenesten gratis rådgivning frem til den 31. december 2015.Læs om tilbuddet her. 

Nogle kommuner har også gratis energirådgivning.

Det kan være en fordel at få en energikonsulent eller en energivejleder til at tjekke dit hus igennem, når du skal finde den helt rigtige varmekilde. Der er forskellige muligheder for denne rådgivningsform, og typisk koster et energitjek 2.000-3.500 kr. (2014-priser).

Se fx:

SE TEMA: Udskiftning af fyr 

 

Hvad koster et jordvarmeanlæg?

Det koster ca. mellem 120.000 og 140.000 kr. (2014-priser) at etablere et jordvarmeanlæg i et almindeligt parcelhus på 130 m2. Prisen afhænger naturligvis af, hvor stort dit hus er, hvor meget varme du har brug for, og hvordan forholdene på din grund er.

Jordvarme til nye huse 

Er du ved at bygge nyt hus, skal du alligevel investere i nyt varmeanlæg, varmtvandsbeholder m.m. I den forbindelse kan du overveje, om det vil kunne svare sig for dig at vælge et jordvarmeanlæg frem for en af de traditionelle varmeanlæg, da merudgiften ved etablering af jordvarme vil kunne tjene sig hjem over tid.

Jordvarme til eksisterende huse

Overvejer du at udskifte varmeanlægget i din eksisterende bolig med jordvarme, sparer du mest, hvis det er elvarme eller et gammelt oliefyr, der skal skiftes ud, da disse opvarmningsformer er dyrest.

Er huset hidtil blevet opvarmet med el, skal du huske at tage højde for, at du også skal investere i almindelige radiatorer med vandcirkulation.

Er dit hus ikke tilstrækkeligt isoleret, skal du også medregne udgifter til efterisolering i de samlede omkostninger.

LÆS OGSÅ: Astrid og Carsten sagde farvel til oliefyr og goddag til jordvarme

Jordslange til jordvarmeanlæg.

Hvor lang jordslange, der er behov for, afhænger bl.a. af din boligs størrelse og jordtypen på din grund. Foto: Arkivfoto
Varmepumpe og varmtvandsbeholder til jordvarme.

Udover jordslangen består et jordvarmeanlæg også af en varmepumpe. Foto: Torben Klint

 

Hvor meget fylder et jordvarmeanlæg?

Du skal regne med at skulle bruge et jordareal på 3-4 m2 pr. m2 boligareal. Hvor langt slangesystemet skal være afhænger af bl.a. boligens størrelse og jordtypen på din grund.

Anlæggets varmepumpe står i huset og omdanner jordvarmen, så den kan bruges til opvarmning af både rum og vand. Pumpen fylder ikke mere end et stort køleskab og kan derfor placeres i fx kælder eller bryggers.

Lodret jordvarme

Har du ikke en grund, der er stor nok til et jordvarmeanlæg, er lodret jordvarme måske en mulighed. Det er en nyudviklet form for jordvarme, hvor ledningerne bores lodret ned i jorden – typisk omkring 160 meter.

Installering af jordvarmeanlæg

Jordvarme kræver plads. På små grunde kan lodret jordvarme være et alternativ. Foto: Arkivfoto

Her er det udelukkende varmen fra jorden, der giver energien – dvs., at den passive solenergi som et normalt jordvarmeanlæg får tilført, særligt om sommeren, ikke kan udnyttes i en dyb lodret boring.

Lodret jordvarme er stadig forholdsvis nyt i Danmark. I Norge og Sverige har man anvendt det i flere år.

Ulemperne ved lodrette boringer kan være, at det er svært at vedligeholde. Hvis der sker noget med slangerne langt nede i jorden, er det besværligt og dyrt, at udskifte. Lodrette boringer kræver desuden et godt kendskab til undergrunden på lige det sted, hvor ledningerne bores ned. Man skal vide, hvor meget varme det er muligt at trække ud af jorden – ellers er der risiko for at slangerne ikke kan udvinde nok varme og fryser til is.

 

Hvilke fordele og ulemper er der ved jordvarme?

Fordele ved jordvarme 

  • Det er billig energi.
  • Du kan skære op mod 50 procent af dit energiforbrug.
  • Investeringen kan ende med kun at blive bedre og bedre, i takt med at energipriserne stiger i fremtiden.
  • Der er ingen vedligeholdelse. Et jordvarmeanlæg er et lukket system, så der skal ikke fyldes noget på anlægget. Anlægget passer stort set sig selv, bortset fra et filter i pumpen, der skal rengøres 1 gang årligt.
  • Anlægget er nemt at grave ned i forbindelse med nybyggeri.

Ulemper ved jordvarme

  • Boligen skal være velisoleret.
  • Det koster ca. 120.000 til 140.000 kroner (2014-priser) at installere et jordvarmeanlæg i et almindeligt parcelhus på 130 m2.
  • Jordvarmeanlægget kører på og er dermed afhængig af elprisernes udvikling.
  • Nedgravning af slanger er pladskrævende.

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d. 

Alt om jordvarme

Jordvarme

Du kan spare halvdelen af din varmeregning ved at udskifte et gammelt oliefyr med et jordvarmeanlæg. Læs om jordvarme er den rigtige løsning for dig, og hvordan installationen forberedes og gennemføres.

Hvornår skal du overveje jordvarme?

Hvis du har et gammelt oliefyr eller gasfyr, som skal udskiftes, bør du overveje jordvarme, for du kan spare halvdelen af dine varmeudgifter. Desuden har det siden 1. januar 2013 været forbudt at installere oliefyr eller gasfyr i nybyggeri. (I visse tilfælde er gasfyr dog undtaget fra forbuddet. Det gælder fx nybyggeri, der er dispenseret fra forbuddet samt nybyggeri, der opføres i områder, hvor der, ifølge varmeplaner vedtaget inden 1. januar 2013, er givet tilladelse til installation af naturgas.)

Jordvarme egner sig fint til et traditionelt centralvarmeanlæg, men det er især økonomisk attraktivt, hvis du har vandbåren gulvvarme i et eller flere rum. Jo større dit hus er, des mere sparer du ved at gå over til jordvarme.

Det er vigtigt at dit hus er velisoleret, hvis du skal skifte til jordvarme. Er det ikke godt isoleret, kan du ikke varme det tilstrækkeligt op.

Hvis du har elradiatorer, er jordvarme betydelig billigere i drift. Til gengæld skal du så etablere et vandbårent radiatorsystem.

Har du fjernvarme, kan det i de fleste tilfælde ikke svare sig at etablere jordvarme.

SE TEMA: Varmepumper

Hvad skal du overveje, før du går i gang?

Du skal have plads i din have til at grave de slanger ned, som leder jordvarmen – i form af opvarmet vand – ind til anlæggets varmepumpe. Regn med, at du skal have dobbelt så mange kvadratmeter tilgængeligt haveareal som det antal kvadratmeter, der skal varmes op. Det vil sige fx 300 kvadratmeter haveareal til et hus på 150 kvadratmeter.

Selve varmepumpen placeres normalt i et fyrrum eller et bryggers, fx der, hvor der har stået et olie- eller gasfyr. Varmepumpen er på størrelse med et stort køleskab.

Du skal også gøre op med dig selv, om du kan leve med at få gravet en større eller mindre del af haven op, typisk græsplænen. Her kan du trøste dig med, at plænen bliver pæn igen, og at jordslangerne ikke skader den øvrige beplantning.

Hvis du ikke har tilstrækkeligt haveareal, kan du overveje en luft til vand-varmepumpe, hvor der ikke skal graves jordslanger ned. Den ikke er helt så billig i drift som et jordvarmeanlæg, men stadig billigere end et nyt oliefyr.

Du skal sikre dig at boligen er velisoleret. Varmepumpen kan kun varme vandet, som sendes ud i radiatorerne, op til omkring 40-50 grader. Da varmen i vandet ved naturgas eller fjernvarme er på omkring 60-70 grader bliver radiatorerne ikke så varme ved anvendelse af varme fra jordvarme som ved varme fra fjernvarme, naturgas eller oliefyr.

LÆS OGSÅ: Luft til vand-varmepumpe 

Hvordan kommer du godt fra start?

Næste skridt er at bede om tilbud fra 2-3 kompetente og erfarne installatører. Du bør vælge installatører, som anbefales af de førende varmepumpefabrikanter, eller som er tilsluttet Kvalitetssikringsordningen for Varmepumpeinstallatører (se nedenfor under henvisninger). Nogle installatører sender en regning for at afgive tilbud, hvis ikke de får ordren. Spørg, før du beder om tilbud.

Den gode installatør møder op hos dig og gennemgår huset grundigt. Desuden beder han om oplysninger om husets varmeforbrug og størrelse, om nuværende opvarmningsform og tilgængeligt haveareal. Jordvarmeanlægget skal dimensioneres korrekt til netop dit hus for at yde optimalt. Installatøren skal også kunne bedømme, om de eksisterende radiatorer og ejendommens varmtvandsbeholder er egnede til jordvarme.

Installatøren vil normalt foreslå en bestemt varmepumpe, som han forhandler. Det er mest trygt for dig, hvis varmepumpen optræder på Energistyrelsens liste over energimærkede jordvarmepumper (se nedenfor under henvisninger).

Få en tidsplan, inden arbejdet sættes i gang. Det er ikke altid en del af tilbuddet, men det er rart at vide, hvornår arbejdet sættes i gang, og hvornår det forventes afsluttet. Du bør også sikre dig, at installatøren fjerner et eventuelt eksisterende fyr og lukker af for eventuel olietank.

LÆS OGSÅ: Jordvarme 

Hvordan installeres et jordvarmeanlæg?

Installationen foretages i 2 arbejdsgange. Der skal graves jordslanger ned i haven, og der skal opstilles en varmepumpe indenfor i huset, fx i det hidtidige fyrrum.

Jordslangerne graves normalt ned ved hjælp af en rendegraver. Du kan lade installatøren stå for gravearbejdet, eller du kan selv engagere en fagmand til dette arbejde. Jordslangerne lægges i S-lag – altså så de ligger formet som S’er – så opgravningen fylder mindst muligt. Se billedet øverst i artiklen.

Opstilling af varmepumpen og eventuel fjernelse af eksisterende fyr tager få timer. Installatørens elektriker sørger for den nødvendige eltilslutning til varmepumpen (trefaset, 400 volt). Til sidst forbindes jordslangerne i haven med varmepumpen inde i huset, og installatøren starter anlægget med tryk på en knap. Få på stedet en instruktion i, hvordan anlægget betjenes.

Når gravearbejdet er overstået og jordslangerne dækket til, kan du så nyt græs på de berørte havearealer.

SE TEMA: Græsplæne

Hvis jordvarmeanlægget erstatter et oliefyr, lukkes forbindelsen til en eventuel olietank, som måske skal fjernes (men det er ikke altid nødvendigt).

LÆS OGSÅ: Skrotning af gamle olietanke

Hvor lang tid tager det at installere et jordvarmeanlæg?

Typisk tager arbejdet 1-3 dage, afhængigt af jordforhold og anlæggets størrelse. Du skal regne med at være uden varme 1 dags tid.

Hvad koster et jordvarmeanlæg?

Et jordvarmeanlæg koster 100.000-120.000 kr., bl.a. afhængigt af husets størrelse. Det er noget mere end et nyt oliefyr. Men fordi jordvarmeanlægget er så billigt i drift, har det tjent sig hjem efter 7-14 år, og varmepumpen har normalt en levetid på mindst 20 år (jordslangerne fungerer i over 40 år).

Eksempel med lille hus:

I et hus på 90 kvadratmeter kan du få en årlig besparelse på godt 7.000 kr. sammenlignet med et nyt oliefyr. Her er tilbagebetalingstiden 14 år.

Eksempel med stort hus:

I et hus på 180 kvadratmeter er den årlige besparelse på knap 14.000 kr. sammenlignet med et nyt oliefyr, og tilbagebetalingstiden er 8,5 år.

Hvilke myndigheder og forsyningsselskaber skal underrettes?

Du skal have tilladelse hos kommunen til at etablere jordvarme. Den seriøse installatør hjælper dig med at lave en korrekt ansøgning.

Du skal anmelde det færdige anlæg til BBR-registeret og orientere dit forsikringsselskab. Du skal også anmelde anlægget til dit elselskab, for du kan få reduceret din eludgift, hvis du anvender el til boligopvarmning og har et årligt forbrug på over 4.000 kWh.

Desuden er det altid en god idet, at underrette dit forsikringsselskab, når du laver væsentlige ændringer i din bolig

Hvad skal du holde øje med, når anlægget kører?

Tjek de første dage efter, om anlægget er sat i gang, om det leverer den varme og det varme vand, som det skal. Hvis det ikke gør det, skal du kontakte installatøren.

Lovgivningen kræver, at jordvarmeanlægget tilses en gang om året. Normalt foretages denne kontrol af anlæggets installatør, og det koster omkring 1.500 kr.

Derudover kører anlægget helt af sig selv. Der skal ikke hældes væske på eller foretages løbende justeringer.

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d. 

KILDER OG HENVISNINGER – BOLIUS.

Annonce